Transport- og kommunikationsordfører

Jeg arbejder med udvikling, opdatering og koordinering af vores politik indenfor disse områder og kommer også regelmæssigt med politiske udmeldinger. Det kan være forslag om at gøre tingene anderledes eller reaktioner på tiltag, rapporter og andet. Så jeg forsøger konstant have fingeren på pulsen indenfor "mine" områder.

Formand, KristenDemokraterne i Fyns Storkreds

Leder arbejdet i Fyns Storkreds, ikke mindst frem mod det kommende kommunal- og regionsvalg, men også forberedelser til det næste folketingsvalg. Dette inkluderer at arbejde med indsamling af vælgererklæringer, så vi faktisk kan stå på stemmesedlen. Skriver også det lokale nyhedsbrev til medlemmer og forsøger i det hele taget være en stemmer lokalt og få lokale arrangementer planlagt og gennemført.

Hovedbestyrelsen

Dette er partiets øverste organ, næst efter det årlige landsmøde. Dette er i høj grad partiets maskinrum, hvor jeg forsøger at medvirke til at samle trådene fra hele landet og forme vores politik og organisation.

Erhvervsudvalget

Udvalg, der skal sikre KristenDemokraterne fremover har en mere strømlinet og tidsvarende politik på området og at det er koordineret med vores øvrige politik. Her sidder kloge hoveder fra forskellige dele af erhvervslivet med en bred baggrund fra enkeltmandsvirksomheder og op til store, globale aktører.

Udenrigspolitisk udvalg

Udvalg, som udvikler og formulerer KristenDemokraternes nuværende og fremtidige politik på de udenrigspolitiske område. Dette handler om både FN, NATO og EU, men også om handel, menneskerettigheder og udviklingsbistand.

Transportudvalget

Udvalg, hvor jeg fungerer som formand. Her arbejdes med udvikling af politik på hele transportområdet. Det drejer sig om blandt andet kollektivtrafik, privatbilisme, godstransport, søfart, luftfart, jernbane, veje, havne, droner, pakker, breve og andet. Politikken udvikles ud fra at vi skal blive grønnere og samtidsigt sikre gode forhold for vores familier, uanset hvor i landet de er og uanset der økonomiske muligheder, ligesom vores erhvervsdrivende skal have bedst mulige vilkår for udvkling og samtidigt være konkurrencedygtige.

Klima-, energi- og miljøudvalget

Et af de længst fungerende udvalg i KristenDemokraterne, hvor vi har samlet god ekspertise indenfor udvalgets områder. Mid bidrag består primært af det hjørne som også berører transport, men også af en generel interesse for området og et grønt hjerte.

Strukturgruppen

I denne gruppe arbejder vi med at forsøge at drive partiet og koordinere det daglige arbejde. Det er ting som at besvare mails, svare telefonen, tage imod indmeldelser, bogholderi, distribution af information ud i organisationen, forberedelse til landsmøde og forskellige andre arrangementer. Man kan vel sige at vi er nogle af partiets praktiske grise som sidder her.

Organisatorisk Udvalg

Under ledelse af partiets organisatoriske næstformand arbejdes her med alt det organisatoriske arbejde, alt det som skal til at få toget til at køre, men som passagererne ikke nødvendigvis ser. Det kan være at sørge for landsmødet planlægges, arrangeres og afvikles, det kan være strukturering af kommunikation både internt og eksternt. Her fastlægges processerne som strukturgruppen skal arbejde med, og hvordan de arbejder med dem. Her sidder jeg med og forsøger at trække trådene i den praktisk bedste retning.

Folketingskandidat

I 2022 var jeg opstillet som kandidat til Folketinget i Fyns Storkreds.
Til kommunalvalget i 2025 er jeg opstillet i Assens Kommune.

Hjemmeside, nyhedsbreve og Sociale medier

Ansvarlig for KD Storkreds Fyns aktiviteter på sociale medier. Det drejer sig om Facebook, Instagram, Twitter og YouTube.

 

Jeg står også for vedligeholdelse, opdatering og udvikling af partiets hjemmeside på www.kd.dk i nært samarbejde med partiets ledelse, landskontoret og partiforeningerne rundt om i landet. Jeg arbejder også med partiets YouTube kanal, samt Twitter, Instagram, LinkedIn, Reddit og TikTok. Endelig arbejder jeg lidt med noget grafik og opsætning af materiale.

Hverv udenfor KristenDemokraterne

Jeg har også været udvalgt som medlem 2023-2024 i Passagerrådet i Region Syddanmark - Fyn. Efter at bevillingen ikke blev forlænget fra 2024 og frem er dette råd i øjeblikket reelt nedlagt. Til gengæld er jeg i maj 2024 blevet bestyrelsesmedlem af Rådet for Bæredygtig Trafik.

Vi behöver ditt samtycke för att kunna hämta översättningarna

Vi använder en tredjepartstjänst för att översätta innehållet på webbplatsen, vilken kan samla in uppgifter om dina aktiviteter. Läs informationen i integritetspolicyn och godkänn tjänsten för att hämta översättningarna.