Ejendomsskatter – et spil Matador med rigtige penge

Endnu engang ser vi, hvordan ejendomsskatterne rammer skævt og skaber store problemer for helt almindelige borgere. Denne gang er det en automatisk sagsbehandling, der har ført til fejl i tilbagebetaling af skat – og konsekvenserne er ikke småpenge: 

🔹 Fejlramte vurderinger
🔹 Manglende, eller stærkt forsinket, udbetaling af tilbagebetalinger 🔹 Mennesker fanget i systemets fejl – uden ansvarlige til at rydde op 

Senest har DR beskrevet, hvordan boligejere står uden penge, fordi en robot har behandlet deres sag forkert. Det er endnu et eksempel på, hvordan systemet gang på gang svigter borgerne – og retsfølelsen lider et knæk. 

For tænk lige over det: Hvis du som borger eller virksomhed en dag ikke får betalt til tiden eller laver en fejl i din indberetning til det offentlige, så er konsekvenserne øjeblikkelige. Men når det offentlige laver fejl? Så er det dig, der står med problemerne. 

Ejendomsskatten er en fantasiskat, hvor man gætter sig frem til værdier, der ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden – og hvor fejlagtige vurderinger kan koste folk dyrt. Det minder mere og mere om et spil Matador, hvor tilfældige vurderinger afgør din økonomi. Forskellen er bare, at her er der ikke tale om legetøjspenge, men om liv, hjem og økonomisk tryghed. 

Vi har fra KristenDemokraterne været klare i mælet om, at ejendomsskatterne er en af de dummeste skatter, vi har. Jesper Housgaard har tidligere sat ord på problematikken her: 🔗 https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16696063/ingen-kan-vaere-i-tvivl-det-er-danmarks-dummeste-skat/ 

Det må stoppe. Systemet skal tjene borgerne – ikke ruinere dem.

Vi behöver ditt samtycke för att kunna hämta översättningarna

Vi använder en tredjepartstjänst för att översätta innehållet på webbplatsen, vilken kan samla in uppgifter om dina aktiviteter. Läs informationen i integritetspolicyn och godkänn tjänsten för att hämta översättningarna.